Forside BioKlinik
Clairvoyance/Sitting PDF Udskriv Email

Hvad er Clairvoyance?

En clairvoyance, eller en sitting som det også hedder, handler om råd, vejledning, hjælp og oplysning. Clairvoyance betyder egentligt klarsyn, men klarhørelse og klarfølelse er også udtryk for clairvoyance. Mange clairvoyante har både klarsyn og klarhørelse. Det vil sige, den clairvoyante både ”ser” og ”hører” beskeder fra den usynlige og åndelige verden. Nogle clairvoyante har en meget veludviklet klarfølelse og ”føler” dermed f.eks. hvad en afdød sjæl ønsker at bringe videre i en hilsen. Klarfølelse kaldes også psykiske evner. Der har altid været clairvoyante eller medier – og tidligere var clairvoyante måske bare dem, man kaldte spåkoner(?). Men en sitting er ikke en spådom eller en profeti.

 

Clairvoyante kan også fungere som ”talerør” for ikke nulevende sjæle. Sjæle, der er nu er på ”den anden side” i den åndelige verden - den ikke fysiske verden, som ikke er synlige for det blotte øje.

 

En clairvoyance er altid meget personlig. Derfor er der fysisk bare dig og mig til stede under seancen. Ønsker du, andre skal lytte til din sitting, kan du efterfølgende invitere til, at de lytter til din cd, hvis du føler det skal være sådan. Jeg vil altid gøre mit yderste for at formidle dét, jeg får ned til dig på en positiv måde. Sådan, at du forhåbentlig kan gå herfra både oplyst og godt tilpas - og med en viden om og tro på, at valget altid er dit.

Hvordan foregår en sitting?

En sitting foregår hos mig sådan, at du og jeg sidder overfor hinanden. Du bør ikke fortælle en masse om dig selv inden sittingen, det gør det mere troværdig for dig. Jeg stiller ind på dig og dine energier/aura, og sittingen går i gang. Der er intet at være nervøs for, fordi jeg arbejder med den lyse, lette og positive energi. Uanset, hvad eller hvem der kommer igennem til dig i en sitting, forsøger jeg at formidle budskabet videre til dig på en kærlig måde, så du kan bruge det nu eller senere i dit liv.

 

Til selve clairvoyancen afsættes 45 til 50 min. Sittingen optages, hvis du ønsker det og brændes til dig, mens du er her. Det tager ca. 5-7 min. Nogle gange er jeg nødt til at eftersende din cd især hvis du kun ønsker en CD der kan afspilles på enCdafstiller. Din optagelse slettes efter 5 hverdage fra min Pc. Du er selvfølgelig også velkommen til at tage notater eller selv medbringe en diktafon eller andet elektronisk medie.

Bestemmer clairvoyanten indholdet af sittingen?

Naturligvis har jeg en ”køreplan” for din sitting, men der er ikke to sittings der forløber ens, da ikke to liv er ens. Dit liv er ikke som en andens, dit liv er unikt. Desuden kan jeg ikke på forhånd bestemme, hvad emnerne er i din sitting eller hvilke af dine åndelige venner, der kommer igennem til dig. Dine afdøde familiemedlemmer eller afdøde bekendte bestemmer også selv, hvorvidt de ønsker kontakten i dag eller ej, og om de er klar eller ej. Men man kan altid spørge til dem og håbe, at de har lyst til at komme ”forbi”.

Vejen i dit liv er ”fastlagt” i forhold til bl.a. din Karma fra dine tidligere liv og hvilke valg, du har gjort dig i dette liv. Men vejen er ikke mere fastlagt, end at du selv bestemmer ”belægningen” på din livsvej. Bl.a. derfor kan jeg som clairvoyant ikke "se", hvad der vil ske for dig i fremtiden, men kan dog alligevel give dig råd og vejledning til skridt, du kan gå i fremtiden.

 

I en sitting vil du modtage råd og vejledning, men du har altid din frie vilje til at træffe valg og handle derefter. Hvilke valg, du træffer, er altid op til dig, og du har dermed også indflydelse på dit liv og din ”brolægning”. En sitting kan være med til, at du får øje på nye og andre muligheder, så du kan få succes i dit liv.

Hvorfor gå til en clairvoyant og få en sitting?

For at få råd og vejledning eller hilse på en ikke nulevende sjæl.  Når vi skal have ordnet hår, går vi til en frisør. Når kroppen trænger til justering eller behandling, opsøger vi en behandler. Når vandhanen drypper, ringer vi efter en VVS, og når forsikringerne skal ajourføres, opsøger vi en forsikrings assurandør. Når du har brug for personlig råd og vejledning eller for kontakt til en ikke nulevende sjæl, kan du opsøge en clairvoyant. Har du et barn under 18 år, som du gerne vil have lidt vejledning omkring, kan du også opsøge en clairvoyant.

 

Når jeg arbejder som clairvoyant, er jeg ikke behandler, men din clairvoyante konsulent. ”Konsulent” er en titel, jeg fik fra den åndelige verden, gennem en sitting hos nu afdøde Gjertrud Berlon. Ofte er titlen i dette fag; clairvoyant rådgiver – men jeg fik altså rådet af åndeverdenen om at kalde mig ”konsulent”. Det syntes jeg er lidt hyggeligt og har selvfølgelig brugt titlen lige siden.

 

Vælg altid din clairvoyant med samme store omhu som du f.eks. vælger læge eller frisør, og uanset om dit valg falder på en anden eller på mig, fordi det føles rart at læse denne hjemmeside, eller fordi du er blevet mig anbefalet af en ven eller veninde, så er du altid hjertelig velkommen.

 

Bliver din oplevelse i sittingen hos mig god - vil jeg være meget taknemmelig, hvis du også vil anbefale det videre til nogen du holder af. Der er nemlig så meget information "derude", som gerne vil formidles videre til de rette personer og du er langt bedre ”reklame” end en dyr side i et blad.

På forhånd tak.

Hvor ofte kan man få en sitting?

For nogle mennesker er det en engangsforestilling for at se, hvad det er for noget. For andre er det noget de går til 1 til 2 gange om året. Der er vigtigt at understrege, at man ikke bør lægge ansvaret for valg og handlinger over på skytsengle eller åndelige vejleder. Man bør selv træffe sine valg og selv stå til ansvar for sine valg og handlinger – men man kan jo altid søge råd og vejledning. Man behøver ikke være i nød, sorg eller ubalance for at få en sitting. En sitting er ikke en repetition af livet, men kan ofte give et tiltrængt skub fremad. Man bør ikke give sittings til unge under 18 år. Men i tilfælde, hvor et barn har mistet en forældre, gør jeg noglegange en undtagelse for at hjælpe barnet.

 

Glæder mig til at få lov til at arbejde sammen med dig og være talerør for dine venner i den åndelige verden.

Der er p.t. 2 til 3 måneders ventetid for sittings/clairvoyance og for nye klienter til konsultationer. Håber du tager ventetiden som et godt tegn og tak for din tålmodighed. Ring eller send mig en mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og vi finder en tid til dig. Når der er afbud (og det er heldigvis sjældent) kontaker jeg dem, der ønsker det, i den rækkefølge man er skrevet ind i min kalender.

 

Vidnesbyrd:

Hej Dortea
Jeg syntes lige, jeg ville melde tilbage angående vores seance i dag. Først tak for en god og meget givende times tid. Du ramte virkelig plet angående mange ting, som du jo ikke kunne vide det mindste om i forvejen.
Det eneste jeg lige var uenig med dig om, var da du påstod, at jeg havde et billede med min far, hvor han havde hat på. Der var du ret sikker i din sag. Jo, jo, tænke jeg.....selv en clairvoiant kan jo fejle en gang i mellem. Jeg var også ret sikker i min sag - at jeg ihvertefalde IKKE havde et sådant billede af min far. Nu har jeg lige kigget mine billeder igennem..og hvad finder jeg...et billede af min far MED DEN HAT PÅ:-)  Det er et soldaterbillede, taget da han var meget ung, og han har en af de der militær skråhatte på der er bukket på midten - præsis som du beskrev den:-)

Jeg syntes lige, jeg ville lade dig det vide...

Mange venlige hilsner
Anne-Marie Thomsen

 

Nyheder

Skrevet 05 februar 2012, 16.52 af dortea
Reference: Jeg healer hver eneste dag, både mig selv (vha. selvhealing ), mine nærmeste, klienter og ikke mindst i forhold til mit professionelle arbejde...
Skrevet 26 januar 2012, 13.46 af dortea
er ikke opdateret på hjemmesiden, men her kan du se en kort oversigt over aktiviteterne på DORTEA.DK Bioklinik og Forlaget Dortea.dk holder lukket frem...
Skrevet 23 januar 2012, 08.37 af dortea
Nyhedsmailen er netop sendt og der stod bl.a.: Er du hurtig så gives GRATIS 5 x DOWNLOAD (PDF/ebogs format) af min nye bog "Spøger det?" væk. Sådan her...
Skrevet 18 januar 2012, 23.53 af dortea
"Husrensning & Hushealing" er et weekendkursus, hvor vi arbejder med forskellige redskaber til at rense og heale huse på."Huse" kan lige så godt være...
Skrevet 18 januar 2012, 23.49 af dortea
Deler med glæde denne søde tilbagemelding på en husrenselse fra en glad gårdejer:   Hej Søde Dortea...*S*Synes det er gået rigtig godt efter du har...

150pxFastprofilfoto
LogoBioDortea.dk

Dortea Berg-Jensen

Skolevej 8
6720 FANØ
Tlf: 7516 1213

Email her

Find vej via krak

160pxFaergetider

Indkøbskurv

VirtueMart
Indkøbsvognen er tom

Log på Shop