Hvad er Clairvoyance?
En clairvoyance, eller en sitting som det også hedder, handler om:
- råd,
- vejledning,
- hjælp og
- oplysning.
Clairvoyante kan også fungere som ”talerør” for ikke nulevende sjæle. Sjæle, der er nu er på ”den anden side” i den åndelige verden - den ikke fysiske verden, som ikke er synlige for det blotte øje.
Clairvoyance betyder egentligt klarsyn, men klarhørelse og klarfølelse er også udtryk for clairvoyance.
Mange clairvoyante har både klarsyn og klarhørelse. Det vil sige, den clairvoyante både ”ser” og ”hører” beskeder fra den usynlige og åndelige verden.
Nogle clairvoyante har en meget veludviklet klarfølelse og ”føler” dermed f.eks. hvad en afdød sjæl ønsker at bringe videre i en hilsen. Klarfølelse kaldes også psykiske evner. Der har altid været clairvoyante eller medier – og tidligere var clairvoyante måske bare dem, man kaldte spåkoner(?). Men en sitting er hverken en spådom eller en profeti.
En clairvoyance er altid meget personlig. Derfor er der fysisk bare dig og mig til stede under seancen når du får en sitting hos mig. Du kan få din sitting optaget på en CD. Vælger du en CD der kan afspilles på en Pc, får du den med når du går. Vælger du en CD til en CD-afspiller eftersender jeg den og du betaler et lille tillæg på Dkk. 30,-
Jeg vil altid gøre mit yderste for at formidle dét, jeg får til dig på en positiv måde. Sådan, at du forhåbentlig kan gå herfra både oplyst og godt tilpas - og med en viden om og tro på, at valget altid er dit - og at der er et liv efter dette.
Hvordan foregår en sitting?
En sitting foregår hos mig sådan, at du og jeg sidder overfor hinanden. Du behøver ikke fortælle noget om dig selv inden sittingen, det gør det måske netop mere troværdigt for dig.
Jeg stiller ind på dig og dine energier/aura, og sittingen går i gang. Der er intet at være nervøs for, fordi jeg arbejder med den lyse, lette og positive energi. Uanset, hvad eller hvem der kommer igennem til dig i sittingen, vil jeg gøre mit bedste for at formidle budskabet videre til dig på en kærlig måde, så du kan bruge det nu, eller senere i dit liv.
Selve clairvoyancen/sittingen tager 40 til 50 min. Og der er naturligvis plads til spørgsmål undervejs.
Din sitting optages, hvis du ønsker det, på en CD, som brændes mens du er her. CD-brændingen er til PC-brug. Brændingen tager kun et par minutter.
Ønsker du en CD der kan afspilles på en CD-afspiller er brændetiden lidt længre ca. 5 min. Så vi aftaler inden sitttingen starter hvilken brænding du ønsker. Din optagelse slettes fra min Pc på femte dagen efter din sitting.
Du er selvfølgelig også velkommen til at tage notater, eller selv medbringe en diktafon eller andet elektronisk medie.
Du må gerne tage plads i min lille entre 5 min. før vores aftale, tak.
Har du ledsager med, kan jeg ikke tilbyde at de venter i entreen når du får din sitting.
Går I gennem Hovedgaden her til Skolevej 8, kan I se hvor der er åben henholdvis sommer og vinter.
På glædelig gensyn.
Bestemmer clairvoyanten indholdet af sittingen?
Naturligvis har jeg en ”køreplan” for din sitting, men jeg kan ikke "bestemme hvordan sittingen helt forløber". Det er et samspil mellem dig, mig og dine åndelige vejledere.
Ikke to sittings, der forløber ens, da ikke to liv er ens. Dit liv er ikke som en andens, dit liv er unikt. Desuden kan jeg ikke på forhånd bestemme, hvad emnerne er i din sitting, eller hvilke af dine åndelige venner, der kommer igennem til dig.
Dine afdøde familiemedlemmer eller afdøde bekendte bestemmer også selv, hvorvidt de ønsker kontakten eller ej, og om de er klar eller ej. Men man kan altid spørge til dem, og håbe, at de har lyst til at komme ”forbi”.
Vejen i dit liv er ”fastlagt” i forhold til bl.a. din Karma ud fra dine tidligere liv og hvilke valg, du har gjort dig i dette liv. Men vejen er ikke mere fastlagt, end at du selv bestemmer ”belægningen” på din livsvej. Bl.a. derfor kan jeg som clairvoyant ikke "se", hvad der vil ske for dig i fremtiden, men kan dog alligevel give dig råd og vejledning, ud fra dine åndelige vejledere, til de skridt, du kan gå i fremtiden.
I en sitting vil du modtage råd og vejledning, men du har altid din frie vilje til at træffe dine valg og handle derefter. Hvilke valg, du træffer, er altid op til dig, og du har dermed også stor indflydelse på dit liv og din ”brolægning”.
En sitting kan være med til, at du får øje på nye og andre muligheder, så du kan få endnu mere succes i dit liv.
Hvorfor gå til en clairvoyant og få en sitting?
- For at få råd og vejledning eller
- hilse på en ikke nulevende sjæl.
- For at få bekræftelse på noget.
- For at få et lille skub i en ny retning.
- Der kan være ti tusinde andre grunde og du har din...
Skal vi have ordnet hår, går vi til en frisør.
Når kroppen trænger til justering eller behandling, opsøger vi en behandler.
Når vandhanen drypper, ringer vi efter en VVS, og
når forsikringerne skal ajourføres, opsøger vi en forsikrings assurandør.
Når du har brug for personlig råd og vejledning eller for kontakt til en ikke nulevende sjæl, kan du opsøge en clairvoyant.
Har du et barn under 17-18 år, som du gerne vil have lidt vejledning omkring, kan du også opsøge en clairvoyant. Jeg kan via dine energier hjælpe dig med råd og vejledning til dit barn, men er barnet over de 17-18 år læser vi ikke deres "dagbog".
Konsulent
Når jeg arbejder med clairvoyance, er jeg ikke behandler, men din clairvoyante konsulent. ”Konsulent” er en titel, jeg fik fra den åndelige verden, gennem en sitting hos nu afdøde Gjertrud Berlon. Ofte er titlen i dette fag; clairvoyant rådgiver – men jeg fik altså rådet af åndeverdenen om at kalde mig ”konsulent”. Det syntes jeg er lidt hyggeligt og har selvfølgelig brugt titlen lige siden.
Vælg altid din clairvoyant med samme store omhu som du f.eks. vælger læge eller frisør, og uanset om dit valg falder på en anden, eller på mig, fordi det føles rart for dig at læse denne hjemmeside, eller fordi du er blevet mig anbefalet af en ven eller veninde, så er du altid hjertelig velkommen.
Bliver din oplevelse i sittingen hos mig god - vil jeg være meget taknemmelig, hvis du vil anbefale det videre til nogen du holder af. Der er nemlig så meget information "derude", som gerne vil formidles videre til de rette personer og du er langt bedre ”reklame” end en dyr side i et blad.
På forhånd tak - vi har brug for dig!
Hvor ofte kan man få en sitting?
Det er med meget stor taknemmelighed og glæde at jeg kan sige, at hos mig kommer der mange gengangere. Ikke bare fra den åndelige verden... Men jeg har mange der kommer fast hver halve eller hele år, for lige at blive opdateret eller få lidt nye vinkler på deres liv.
For nogle mennesker er det en engangsforestilling at få en sitting, de skal bare lige se, hvad det er for noget. For andre er det noget de går til 1 eller 2 gange om året.
Der er vigtigt at understrege, at man ikke lægger ansvaret for sine valg og handlinger over på sin skytsengle, skytsånd eller åndelige vejleder. Man bør selv træffe sine valg og selv stå til ansvar for sine valg og handlinger – men man kan jo altid søge råd og vejledning.
Jeg giver ikke sittings til unge under 18 år. Men i tilfælde, hvor et barn har mistet en forældre, tilbyder jeg noget der er en mellemting mellem en sitting og en samtale, for at hjælpe barnet. Jeg har arbejdet med børn på denne måde fra 9 års alderen, og det er kun barnet og jeg der er fysisk på klinikken. Ledsager går tur, eller kan undtagelsesvis vente i entreen.
Har du fået en sitting og allerede efter kort tid føler behov for endnu en afklaring, kan en kombination anbefales. Dette er en sitting med kun et emne og mere en dialog mellem os. (Dette optages ikke.)
Reference
"Jeg kommer hos Dortea fast hver halve år for, at hilse på min smukke søn i Himmelen".
Karen Simonsen
Jeg vil glæde mig til at få lov til at arbejde sammen med dig, og til at være talerør for dine åndelige venner.
Ring eller send mig en mail på:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
, så vi finder en tid til dig.
Hvis jeg får et afbud (og det er heldigvis sjældent) kontakter jeg dem, der ønsker det, i den rækkefølge de er skrevet ind i min kalender, så man kan som sådan ikke blive skrevet op til en afbudstid.
Der kan være lidt ventetid til sittings/clairvoyance, og på konsultationer for nye klienter. Men det håber jeg, at du tager som et godt tegn. Tak for din tålmodighed.
Vidnesbyrd:
Hej Dortea Jeg syntes lige, jeg ville melde tilbage angående vores seance i dag. Først tak for en god og meget givende times tid. Du ramte virkelig plet angående mange ting, som du jo ikke kunne vide det mindste om i forvejen. Det eneste jeg lige var uenig med dig om, var da du påstod, at jeg havde et billede med min far, hvor han havde hat på. Der var du ret sikker i din sag. Jo, jo, tænke jeg.....selv en clairvoyant kan jo fejle en gang i mellem. Jeg var også ret sikker i min sag - og troede IKKE jeg havde et sådant billede af min far. Nu har jeg lige kigget mine billeder igennem - og hvad finder jeg...et billede af min far MED DÉN HAT PÅ:-) Det er et soldaterbillede, taget da han var meget ung, og han har en af de der militær skråhuer på der er bukket på midten - præcis som du beskrev den:-) Jeg syntes lige, jeg ville lade dig det vide... Mange venlige hilsner Anne-Marie Thomsen
|