|
Therapeutic Touch er en healingsform som bl.a. bliver praktiseret af sygeplejersker på hospitaler i USA og Canada og som er blevet anvendt siden midten af halvfjerdserne.
Når du deltager på TT kurserne får du redskaber til at hjælpe dig selv og andre i en bedre balance. TT er en healings metode der endnu ret ny i Danmark, så du har mulighed for at være en af de første Therapeutic Touch healere i landet. Efter TT kurserne er det bare om at gøre benarbejdet med at få fortalt dine nærmeste at du har noget rigtig godt at tilbyde dem.
Den clairvoyante teosof og healer Dora Kunz (1904-1999 ) var grundlægger af Therapeutic Touch. Hun blev født på Java af Hollandske forældre. Flere i Doras familie havde psykiske evner og derfor betragtede man det i familien som ganske naturligt, at Dora allerede fra barnsben gjorde brug af sine specielle evner. Dora udviklede som ganske ung TT systemet og teknikken bag Therapeutic Touch Therapeutic Touch healere betragter mennesket som en kompleks, energetisk helhed, hvor kroppen, sindet og følelserne udgør et dynamisk, lagdelt energifelt. I lagdelingen og auraen skelner man mellem, æterisk, astralt, mentalt og åndelige energifelter. Du behøver ikke at kunne se aura for at kunne give en god TT healing, men du får på kurserne teknikker til at lære at se aura. Grundtanken i Therapeutic Touch er, at der strømmer en universel livskraft gennem alle levende væsner og at denne livsstrøm kan være blevet afbrudt eller hindret ved psykisk sygdom, smerte, chok eller ander skader. Helbredelse opfattes som en genetablering af samklangen mellem krop, ånd og sind.
TT healing kan være en fantastisk indgangsvinkel når man ønsker at udforske og arbejde med og for den åndelige verden. Therapeutic Touch healing kan i høj grad hjælpe dig med at udfolde dig spirituelt.
Therapeutic Touch healing
kan anvendes til mennesker (og dyr) i alle aldersgrupper. TT kan også kombineres med massage eller med andre alternative helbredelsesmetoder. En TT healing tager ca. 30 min. og prisen ligger mellem 300,- til 500,- pr. healing. Klienten er liggende eller siddende. En TT healing er uden ord så energien får fuld opmærksomhed.
Forudsætninger for at deltage på et TT kursus:
For at få det fulde udbytte af kurset, skal du kunne medbringe godt humør, for du er med til at give god energi til gruppen.
Du skal kunne stå op i 30 til 50 min. samt kunne bevæge dig rundt om en patient som sidder op en stol eller ligger på en briks.
Personer med behandlingskrævende psykiske lidelser kan desværre ikke optages på kurserne men kan arrangeres i mindre grupper. Kurserne anbefales heller ikke til personer med ubearbejdede traumer og tilsigter ikke at erstatte nødvendig terapi.
Alle med interesse kan lærer Therapeutic Touch metoden, men det stiller krav om motivation, naturlig medfølelse overfor andre individer, vedholdende engagement og træning.
Kurserne har fra begyndelsen været målrettet til sygeplejere, og det er en fordel af have kendskab til kroppen, men det er ikke en forudsætning. Man kan lære de basale principper og teknikker i løbet af kurserne, men der er brug for langt mere tid og øvelse i daglige omgivelser, når metoden skal indarbejdes og optrænes.
Mellem TT2 og TT3 bør du påregne 4 til 6 timer til hjemmetræning. Det er dog ikke en forudsætning, men en fordel for dig når du også gør det mellem TT1 og TT2.
Du er velkommen på TT1 uanset om du er nybegynder eller igangværende behandler. Alle er hjertelig velkommen. Er du under 21 år, skal vi lige tale sammen inden din tilmelding.
Når du ønsker at tilmelde dig et kursus må du gerne lige sende mig en 5- 6 linjer om dig selv.
Kursusindehold
Therapeutic Touch 1
Dette kursus handler om healingsteknikker og indfølingsøvelser, så du kan begynde at heale dig selv, din familie og venner. Dette kursus kan tages som et enkeltstående kursus, for dig der gerne vil prøve at arbejde med healing eller afprøve dine psykiske evner. Kurset afsluttes med diplomoverrækkelse.
Du kan læse mere om kurset på webshoppen.
Therapeutic Touch 2
Dette kursus handler om finjustering af healingsteknikkerne og bl.a. aura læsning og fjernhealing. Du vil efter dette kursus føle dig bedre klædt på til at tilbyde TT healing til klienter. Øvelse gør mester, så det er bare at fortælle din omgangskreds at du har en masse god energi at tilbyde. Det er ikke nødvendig, men en stor fordel for dig, hvis du har øvet dig og trænet mellem TT1 og TT2. Kurset afsluttes med diplomoverrækkelse.
Du kan læse mere om kurset på webshoppen.
Therapeutic Touch 3
Denne weekend handler om organhealing og TT healing og kommunikation til dyr. Og vi vil tale om resultater på fjernhealingen mellem TT2 og TT3. Såfremt tiden tillader det får vi besøg af hunde til en healingsøvelse. Det er nødvendig for dig at du har øvet og trænet mellem TT2 og TT3. Sæt gerne tid af til min. 3-4 TT healinger pr. måned. Kurset afsluttes med diplomoverrækkelse.
Du kan læse mere om kurset på webshoppen.
Du lære og om meditation og visualisering
Therapeutic Touch handler bl.a. om at kunne arbejde i en smuk spirituel energi, derfor har vi flere givende fællesmeditationer. På TT1 lære du derfor også om meditationsteknikker som du kan tage med hjem og arbejde videre med. Meditation og visualiseringsøvelser kan hjælpe dig med at få større indre ro og glæde.
Therapeutic Touch - behandlere hævder ikke at de kan fremkalde mirakuløse helbredelser. Tværtimod, så giver udøverne ingen garantier eller løfter om resultater. Det markante ved Therapeutic Touch teknikken er ikke beviselige helbredelser, men det opleves igen og igen at Therapeutic Touch healing hjælper med til at:
• Fremme afslapning og afspændthed og dermed at mindske stres og indre uro. • Reducere eller eliminere fysisk og psykisk smerte. • Fremme helbredelse fysisk som psykisk ved at stimulere patientens regenererende kræfter. • Angst i forbindelse med operation eller tandlægebesøg. • Præstationsangst. • Give urolige børn (og voksne) en bedre og roligere nattesøvn.
• Lindring og ro til syge eller døende patienter på hospice.
og sikkert meget meget mere...
|